Min Tilgang

Min tilgang til pædagogik er baseret på nærvær, tryghed og med plads til at barnet kan udvikle sin identitet. 

Jeg integrerer udearealer og naturen i min pædagogiske tilgang, da jeg tror på, at børn har brug for at udforske og lære i naturlige omgivelser. Dette skaber mulighed for, at børnene kan fordybe sig i naturen og udvikle en kærlighed til den.

Derudover sætter jeg fokus på musik og kreativ udfoldelse, da  dette stimulerer børnenes fantasi og sprog og skaber en glæde ved at lære gennem leg og musikalsk udforskning.

Jeg vægter sund og lækker mad højt, da jeg tror på, at god ernæring er afgørende for børns trivsel og udvikling. Madordningen sikrer, at børnene får nærende og velsmagende måltider hver dag. Jeg bruger overvejende økologiske madvarer.

Madplanen i det lille eventyr:

Et eksempel på en madplan i Det Lille Eventyr

Mandag får vi suppe

Tirsdag får vi brød

Onsdag får vi grød

Torsdag får vi brød

Fredag får vi en varm ret

 

Udover dette får vi formiddagsmad og eftermiddagsmad som kan variere.

Et eksempel på en morgenrutine i min pasningsordning
Omkring kl. 8:30-9 har vi samling, hvor alle børnene gerne skal være mødt ind, og vi hilser på hinanden. Vi kan danse dagen i gang med musik og synge sange som børnene kan vælge fra en sangkuffert  Sang styrker børnenes sprog, og de får medbestemmelse, når de får lov til at vælge i kufferten. Rutiner er vigtige for børn, da rutiner skaber genkendelighed og tryghed i hverdagen.


Kontakt mig

Ønsker du at tilmelde dit barn hos Det Lille Eventyr? Kontakt mig gerne for at få yderligere information og evt. et besøg. Jeg glæder mig til at lære jer at kende og skabe en tryg og tillidsfuld start på jeres kommende lille eventyr sammen med mig.